Finansieringskonsulent til erhvervsleasing

Er du vild med biler og følger du aktivt med i udviklingen på markedet? Elsker du at være i kontakt med kunder og har du samtidig flair for administrative opgaver? Så er jobbet som vores nye finansieringskonsulent måske noget for dig!

Om stillingen:

Som vores nye medarbejder bliver du en del af vores erhvervsteam, der tilbyder danske virksomheder leasing af biler. Vi rådgiver vores kunder om både deres nuværende og nye aftaler. Din arbejdsplads bliver på vores kontor i København SV, hvor du har den daglige kontakt med vores kunder via Teams, telefon og e-mail. Du bliver en del at et team på 3 kollegaer. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • at styre kundedialogen og de administrative opgaver relateret til at indgå en leasingaftale.
  • at sørge for vores eksisterende kunder er tilfredse og har lyst til at forny deres aftaler med os.
  • at hjælpe vores kunder med at finde den rette leasingløsning.
  • at rådgive om de mærker og modeller, der passer til kundens behov og ønsker.
  • at formidle leasingaftaler til leads, der kommer fra Arbejdernes Landsbank, samarbejdspartnere og digitale kanaler.
  • at assistere dine kollegaer i teamet.
  • at være i dialog med samarbejdspartnere vedrørende tilbud, leverancer og koordinering.

Vi forventer, at du

  • synes, at du ved noget om biler og at du følger aktivt med i udviklingen på markedet.
  • har erfaring med leasing til erhverv og de salgs-, kredit- og complianceprocesser, der kræves.
  • motiveres af glade og tilfredse kunder.
  • arbejder struktureret og målrettet med dine opgaver.
  • har erfaring med CRM- og sagsstyringssystemer.
  • deltager aktivt i teamets og AL Finans’ udvikling med engagement og drive.

Vi tilbyder

  • En vækst- og udviklingsorienteret organisation med mulighed for både faglig og personlig udvikling.
  • Et uformelt miljø med kompetente og engagerede kollegaer.
  • Konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring, god frokost og mange andre medarbejdergoder.
  • En arbejdsplads, hvor engagementet og medarbejdertrivslen er i top.  

Om AL Finans

AL Finans er et finansieringsselskab, der tilbyder finansieringsløsninger til private og virksomheder. Til private beskæftiger vi os primært med bil, motorcykel- og campingvognlån. Til virksomheder har vi attraktive løsninger inden for factoring og erhvervsleasing. AL Finans er et datterselskab til danskernes foretrukne pengeinstitut, Arbejdernes Landsbank.

Vores arbejde tager udgangspunkt i vores lange erfaring og branchekendskab. Vi har et stabilt finansielt bagland, og et stort ønske om at opbygge gode kunderelationer ved hjælp at tæt dialog og samarbejde. Vi går op i den gode kundeoplevelse. Det afspejler sig i både vores kundeservice til private låntagere, samarbejde med bilforhandlere og med virksomheder der vælger os som deres finansieringspartner.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV samt eventuel relevant dokumentation til job@al-finans.dk mærket ”Finansieringskonsulent”.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er mandag den 19. april 2021.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Bo Ketil Riemer på mobil 51 62 97 59.