Vælg den rigtige finansiering
Er factoring den rigtige finansiering til din virksomhed?
Langt de fleste virksomheder har behov for finansiering. Det kan være til organisk vækst eller akkvisitioner, eller det kan være finansiering af den løbende drift. Mulighederne er mange, men de typiske er bankfinansiering, leasing, factoring eller risikovillig kapital fra investorer.
Hvad skal finansieres?
Det er oftest en fordel, at finansieringen passer til det aktiv, pengene skal bruges til. Der er ikke mange, der har købt deres hus via en forhøjet kassekredit på lønkontoen. Trods det ses ofte virksomheder med en uhensigtsmæssig finansiering. Det betyder unødige renteudgifter og likviditetsproblemer. En gennemgang af balancen, får disse uhensigtsmæssigheder frem så finansieringen kan optimeres.
En fornuftig virksomhed, der både genererer overskud og har en god egenkapital, er der mange, der gerne vil tilbyde finansiering - og dermed bliver vilkårene mulige at forhandle. Er der derimod tale om en udfordret virksomhed, er den ofte afhængig af den nuværende bank, og vilkårene er sjældent til forhandling. Uanset hvilken af ovenstående virksomheder, der er tale om, skal virksomheden altid sørge for at være så attraktiv en kunde som mulig. Dette sikres med den rette finansieringsstruktur.
Factoring som mulig finansiering
Det er et oplagt tidspunkt på året at se på virksomhedens finansieringsstruktur. En factoring finansiering er en finansiering af virksomhedens debitorer og således direkte finansiering af debitoraktivet. Vi ser en stigende brug af såvel traditionelle factoring løsninger som Afkøbsløsninger. Udgør debitorerne en større del af balancen, er det derfor oplagt at benytte factoring som finansiering.
Fordele ved factoring:
- Mulighed for en høj finansieringsprocent af aktivet
- Mindre kapitalbinding – likviditeten kan benyttes i virksomheden
- Mulighed for at sikre sig mod tab på debitorer
- En fleksibel finansiering, der følger aktivitetsniveauet
- Likviditetsberedskab, der understøtter vækst