Bliv studentermedhjælper hos AL Finans

Vil du have en afvekslende hverdag i en spændende virksomhed i den finansielle branche, hvor arbejdsopgaverne varierer og dagene sjældent er ens?

Vi forestiller os, at du har planer om et sabbatår og søger et tidsbegrænset fuldtidsjob.

Om stillingen

Du bliver en del af vores kundeserviceteam som består af 38 medarbejdere, der alle er hjælpsomme og servicemindede. Du får en dynamisk arbejdsdag, med berøringsflade i hele organisationen, hvorfor jobbet også indebærer mange ad-hoc opgaver. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og arbejdsstedet er fra vores kontor i København SV. Vi sørger naturligvis for, at du bliver grundigt oplært.

Du vil blandt andet have følgende opgaver:

  • Aflysning af pant og EDI (forsikring)
  • Scanning og fremsendelse af brændstoffakturaer
  • Fremsendelse af brændstofkort
  • Fremfinde og arkivering af sager
  • Behandling af registreringsattester
  • Administrativt tastearbejde
  • Åbning og fordeling af den daglige post
  • Besvarelse af henvendelser via chat, mail og telefon
  • Klargøring til bestyrelsesmøder
  • Frugtomdeling
  • Øvrige ad-hoc opgaver

Du skal søge jobbet, hvis:

  • Du har gode kommunikative evner
  • Du har et solidt kendskab til Microsoft Office-pakken
  • Du forstår at indgå i et team, der lægger vægt på samarbejde og fleksibilitet
  • Du er udadvendt, serviceminded og imødekommende
  • Du tager ejerskab over dine opgaver

Din uddannelsesretning er ikke afgørende, men det er vigtigt for os, at du evner at bevare overblikket i travle perioder og kan lide tal.

Om AL Finans

AL Finans er et finansieringsselskab, der tilbyder finansieringsløsninger til private og virksomheder. Til private beskæftiger vi os primært med bil-, motorcykel- og campingvogn lån. Til virksomheder har vi attraktive løsninger inden for factoring og erhvervsleasing. Vi er 92 medarbejdere i AL Finans – og de fleste af os arbejder fra vores kontor i København SV. AL Finans er et datterselskab til danskernes foretrukne pengeinstitut, Arbejdernes Landsbank.

Vores arbejde tager udgangspunkt i vores lange erfaring og branchekendskab. Vi har et stabilt finansielt bagland, og et stort ønske om at opbygge gode kunderelationer ved hjælp at tæt dialog og samarbejde. Vi går op i den gode kundeoplevelse. Det afspejler sig i både vores kundeservice til private låntagere, samarbejde med bilforhandlere og med virksomheder der vælger os som deres finansieringspartner.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV samt relevant dokumentation til job@al-finans.dk mærket ”Studentermedhjælper”.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2021.

Ansøgningsfristen er mandag den 10. maj 2021.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Andrea Berthou på 27 46 47 67 eller HR Partner Mette Hansen på 43 24 49 62.