AL Finans har købt 50% af SIXT Danmark
Nye muligheder for fælles forretningsudvikling og vækst
AL Finans har indgået aftale om køb af 50% af SIXT Danmark. Købet baner vejen for fælles forretningsudvikling og vækst. Det nye samarbejde kommer SIXT Danmark og koncernen Arbejdernes Landsbanks kunder til gode, da produktporteføljerne udvides, så alle mobilitetsbehov fremover kan dækkes af AL Finans eller SIXT Danmark.
Stærke synergieffekter mellem AL Finans og SIXT Danmark
”For lidt over et halvt år siden indledte vi dialogen med SIXT Danmark med henblik på et muligt samarbejde. Begge parter så fra start stor værdi i et potentielt samarbejde, da vores kerneforretninger supplerer hinanden rigtig godt. Vi er derfor glade for, at vi nu har indgået samarbejde med SIXT Danmark”, siger direktør Henrik Lund.
Nye muligheder for AL Finans
Samarbejdet med SIXT Danmark kommer til at betyde, at AL Finans får nye muligheder:
- Større volumen og konkurrencedygtighed ved køb og salg af leasingbiler
- Biludlejning – både en længerevarende leasingaftale og en kort udlejningsaftale
- Bedre billøsninger til både erhvervs- og privatkunder
- Stærkt fundament for fremtidig forretningsudvikling
Samarbejdet mellem AL Finans og Sixt Danmark
Henrik Isaksen, bestyrelsesformand SIXT Danmark: ”AL Finans og SIXT Danmark kommer til at indgå et formidlingssamarbejde, hvor vi kan henvise til hinanden. I fællesskab kan vi dække behovet nu og her, men vores nye samarbejde åbner også for mange nye muligheder for begge virksomheder på den længere bane, og det ser vi meget frem til”, afslutter Henrik Isaksen.
Fakta om SIXT
- SIXT Danmark, der drives som et privatejet aktieselskab, har siden 2004 været eksklusiv franchisetager af SIXT og er i top 3 i Danmark ift. biludlejning
- Forretningsgrundlaget i SIXT Danmark består væsentligst af udlejning og salg af biler
- SIXT er en af verdens førende biludlejningsvirksomheder med forretning i mere end 100 lande.