Inkassorådgiver i AL Finans

Har du mod på nye udfordringer i den finansielle sektor? Brænder du for at arbejde med inkasso på privat- og erhvervsområdet? Og vil du sammen med dygtige og engagerede kolleger arbejde med inkasso og understøtte ansvarlige kreditløsninger til gavn for både kunder og AL Finans? Så grib muligheden for at arbejde som inkassorådgiver hos AL Finans, datterselskab til danskernes foretrukne pengeinstitut Arbejdernes Landsbank.

Om jobbet
Du bliver en del af Kredit, som pt. tæller 5 medarbejdere. Med din ansættelse skal afdelingen overtage ansvaret for endelig afvikling af inkassosager på produkterne lån og leasing. Denne opgave er i dag forankret i vores kundeserviceafdeling.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Fremsendelse af sager til advokat og dialog med advokat om sagerne.
  • Håndtering af anden ekstern inkasso.
  • Anmeldelse af bortkomst i de sager hvor dette er nødvendigt.
  • Indgåelse af betalingsaftaler i sager som er overdraget til kredit afdelingen for håndtering.
  • Udfærdigelse af individuelle nedskrivninger sammen med kredit afdelingen.
  • Afslutning af sager og kontrakter.
  • Opfølgning på tidligere afskrevne inkassosager, hvor der er regres mod debitor
  • Kvartalsvis opgørelse af risici på restancelister samt udfærdigelse af nedskrivninger
  • Ansvar for sager, hvor kunde går konkurs, rekonstruktion, gældssanering og dødsboer og tilhørende opgaver.

Kreditafdelingen er i dag ansvarlig for efterlevelse af AL-koncernens kreditpolitik og AL Finans’ kreditpolitik gennem måling og analyse af kredit- og markedsrisici, vedligeholdelse af kreditbevillings- og styringsværktøjer samt løbende stå på mål for rådgivning, sparring og uddannelse inden for kreditområdet.

Ad hoc kommer du til at supportere kreditrådgiverne indenfor følgende områder:

  • Risikoovervågning og sparring om AL Finans’ porteføljesundhed
  • Løsning af opgaver for AL Finans’ direktion samt øvrige ad hoc-opgaver
  • Deltagelse i forskellige projektudviklingsopgaver
  • Deltagelse i kreditafdelingens opgaver i relation til Compliance, AML, overvågning og rapportering

Din profil
Vi forestiller os, at du

  • har arbejdet gennem længere tid med inkasso og er vant til håndtering af opgaver indenfor dette felt, gerne med erfaring inden for kreditområdet
  • har interesse i at tilegne dig ny viden
  • er holdspiller, men samtidig trives med at arbejde selvstændigt og er i stand til at træffe beslutninger, når det kræves
  • er god til at skabe dig overblik, se muligheder og alternativer, er vedholdende og har en hurtig forståelse af problemer og løsninger

Det får du
Som inkassorådgiver bliver du en del af en stærk koncern med ambitionen om at drive et af landets bedste finansieringsselskaber. De seneste år har vi præsteret solide forretningsmæssige resultater og øget volumen betragteligt både i antal og kr.

Som arbejdsplads kan vi yderligere tilbyde: 

  • En vækst- og udviklingsorienteret organisation, med mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
  • Et uformelt miljø med kompetente og engagerede kolleger
  • Et finansieringsselskab med en høj tilgængelighed og med ambitioner om at blive endnu mere tilgængelig over for vores kunder
  • Konkurrencedygtig løn og pension, seks ugers ferie plus fem omsorgsdage årligt, gode sundheds- og tandforsikringer og mange andre medarbejdergoder

I september flytter i nyt fælles domicil med Arbejdernes Landsbank. Vores nye AL Huset ligger lige ved Sluseholmen Metrostation og med mulighed for at leje parkeringsplads i et nærliggende p-hus på en fordelagtig bruttolønsordning.

Yderligere oplysninger
Er der mere, du vil vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kreditchef Jesper Jensen på 2260 3098.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2025 og vi forventer at holde samtaler den 2., 3. og 4. september. 

ANSØG HER