Guide til leasing af bil: Alt hvad du behøver at vide
Gode råd til dig, der overvejer at lease en bil
Leasing af biler er efterhånden et populært valg blandt danskere, når de skal vælge bil. Vi har derfor samlet en række gode råd til dig, der overvejer at lease en bil.
Kend dit kørselsbehov
Noget af det vigtigste at have afklaret før du leaser en bil, er dit kørselsbehov. Når du tegner en leasingaftale, skal du nemlig definere, hvor mange kilometer om året du regner med at køre. Her kan man typisk vælge mellem alt fra 10.000 - 30.000 km årligt. Se derfor på, hvad du skal bruge bilen til. Skal du køre hver dag på arbejde? Skal du køre på ferie eller i sommerhus? Er det din primære eller sekundære bil? Når du har afklaret dette, kan du ca. regne ud, hvor mange kilometer du kommer til at køre på et år. Ender du med at køre mere end de kilometer, du har valgt i din leasingaftale, kan det ende med at koste dig dyrt. Man betaler derfor pr. ekstra kørte kilometer. Det er derfor en god idé at være realistisk omkring de kilometer, du regner med at køre årligt.
Hvor lang tid ønsker du at lease din bil?
Inden du beslutter dig for om leasing er noget for dig, skal du også overveje hvor lang tid du egentlig har brug for en bil. Tænker du kun at ville have leasingbil i max 3 år, så er leasing et godt valg. Skal du have bil i længere tid, så er det måske mere relevant for dig at købe bilen. Vil du kun have en bil i en kortere periode end 3 år, kan leasing også være et godt sted at starte. Har du privatleaset din bil, kan du altid komme ud af din leasingkontrakt efter 12 måneder. Du er derfor ikke bundet af at have den i 3 år. Er din bil leaset med en erhvervsleasingaftale, gælder der dog andre regler - da denne som udgangspunkt er uopsigelig i leasingperioden.
Ønsker du ikke at lease din bil i en lang periode, er det også en idé at se på førstegangsydelsen. Her kan førstegangsydelsen nogle gange vælges helt ned til 0 kr. i førstegangsydelse. Ønsker du at lease en bil under 12 måneder, kan du i stedet kigge på kortidsleasing.
Aflevering af leasingbilen
Når din leasingperiode slutter, skal du aflevere bilen til leasingselskabet. Du har sikkert hørt skrækhistorier om høje efterregninger, når din leasingbil skal tilbageleveres. Det behøver dog ikke være sådan. Det hele handler om at læse leasingaftalen godt igennem og derefter få tjekket bilen grundigt inden afleveringen. I artiklen her, kan du læse gode råd til aflevering af leasingbil (LINK), som forhåbentlig vil hjælpe dig til en gnidningsfri aflevering.