Årets bil 2021 er kåret
Med den nye el-model ID. 3 løber europæiske Volkswagen med titlen som årets bil 2021.
Kåringen af årets bil 2021
For nylig fandt kåringen af årets bil 2021 sted. Her løb den spændende nyhed Volkswagen ID. 3 med sejren. Den var i tæt konkurrence med de andre nominerede. Heriblandt Seat Leon og Toyota Yaris, som indtog henholdsvis anden og tredjepladsen. At en elbil tager prisen andet år i træk, viser tydeligt, at elbiler kun bliver bedre og bedre - og at de uden tvivl er kommet for at blive.
Hvorfor er Volkswagen ID. 3 årets bil 2021?
Volkswagen ID. 3 er en ny dreng i el-klassen. Det er den første model i Volkswagens nye serie af elbiler, der går under navnet ID. Det er en nyskabelse fra Volkswagens klassiske univers, men stadig i traditionel indpakning - der er nemlig tale om en bil i golf-størrelse. ID. 3 er en 5-dørs, 5-sædet hatchback og med baghjulstræk. Den har ét gear frem og ét tilbage. Den kan vælges i 6 forskellige farver. Den udmærker sig især ved sin lydsvage kørsel, gode komfort og så kan den køre langt på en opladning. Den kan nemlig køre ca. 430 km. på én opladning. ID. 3 kommer også med en lang række standardudstyr, der giver den lille rappe bil en følelse af luksus. Den kommer bl.a. med navigation, fartpilot med trafik- og køassistent, LED-lys for og bag, WIFI, trådløs opdateringer og meget mere. Vælger du en ID. 3, så følger der en hjemmeoplader med. ID. 3 har et klassisk “Volkswagen” udseende - dog med et moderne tvist. Især bilens frontparti giver bilen et mere “futuristisk” look end de klassiske biler vi kender fra Volkswagen.
Sidste års vinder - Tesla model 3 vs. Volkswagen ID. 3
Modsat den luksuriøse Tesla, der løb med prisen som årets bil 2020, er en ID. 3 en “lille” bil. Den sammenlignes med Volkswagen klassiske Golf - dog med indvendig rummelighed som en Passat. Desuden er ID. 3 i en mindre pristung klasse end Teslas model 3. ID. 3 kan købes fra ca. kr. 325.000 - for den billigste model, som stadig har masser af udstyr. Selvom ID.3 er lille i sine størrelse, især sammenlignet med Tesla, har den en stor rækkevidde. Den kan nemlig køre ca. 430 km, på en opladning - hvor Teslas model 3 kan køre ca. 560 km. på en opladning. Læs mere om sidste års vinder Tesla model 3 her.