Hvad betyder renteudviklingen for dit lån?
Hvad betyder udviklingen for dit nuværende lån eller for dig, der overvejer at låne penge.
Publiceret: 22. marts 2023
Når du skal låne penge, er renten på lånet afgørende for, hvor meget du skal afbetale på lånet. Renten kan ændre sig, og inden for det seneste stykke tid, har der været tale om markante rentestigninger i hele Europa. Det gælder også i Danmark og det gælder for både billån, boliglån m.m. I denne artikel giver vi dig svar på, hvorfor renten ændrer sig - og hvad det betyder for dit nuværende lån eller for dig, der overvejer at låne penge.
Dit valg af rente kan have betydning
Når du skal låne penge hos et finansieringsselskab, skal du vælge mellem en variabel og en fast rente. Hvilken rente du vælger på dit lån, vil have betydning for din oplevelse ved eventuelle renteændringer.
Kunde med variabel rente
Har du valgt en variabel rente, kan du opleve renteændringer på dit lån. Den variable rente kan til enhver tid ændres. Dette sker, når Nationalbanken hæver eller sænker indskudsbevisrenten. Så stiger eller falder renten på dit lån også, og det vil være i overensstemmelse med vilkårene i din låneaftale. At vælge en variabel rente er derfor mere “usikkert”, da man ikke på forhånd kender renteudviklingen.
Kunde med fast rente
Har du derimod valgt et lån med en fast rente, vil du ikke opleve renteændringer på dit lån. Her har du fastlåst renten i hele lånets løbetid.
Hvorfor stiger renten?
Når Nationalbanken hæver deres rente, følger vores rente i AL Finans som nævnt denne.
Renten kan bl.a. stige p.g.a. inflation. Når Nationalbanken hæver renten, medvirker det også til, at den økonomiske aktivitet falder og det hjælper til at bremse inflationen.
Når vi ændrer din rente, vil løbetiden som udgangspunkt blive forlænget tilsvarende. Som kunde i AL Finans vil du altid blive informeret omkring renteændringer til dit lån i din e-Boks.
Vil min rente falde igen?
Ja, din rente kan godt falde igen. Hvis Nationalbankens indskudsrente falder, så tilpasser vi også vores variable rente til denne - og du vil opleve at din månedlige rente falder. Har du valgt en fast rente, vil du ikke kunne opleve et fald.
Spørgsmål til renten
Har du spørgsmål til renten på dit nuværende lån, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice på laan@al-finans.dk eller ringe på 43 24 49 15.
Er du i gang med at udfylde en låneansøgning og har spørgsmål til renten eller vilkårene i aftalen, bedes du kontakte vores salgsteam på privat@al-finans.dk eller ringe på 43 24 49 05.
Ofte stillede spørgsmål
Renteudviklingen har betydning for, hvor meget du samlet set betaler for dit lån. Stiger renten, bliver lånet dyrere over tid, mens et rentefald kan betyde lavere månedlige omkostninger – afhængigt af om du har valgt fast eller variabel rente.
Ved fast rente er renten låst i hele lånets løbetid, og dine ydelser ændrer sig ikke. Ved variabel rente kan renten ændre sig løbende, typisk når Nationalbanken justerer indskudsrenten, hvilket kan påvirke din månedlige ydelse.
Renterne stiger ofte som følge af inflation. Når inflationen er høj, hæver Nationalbanken renten for at dæmpe den økonomiske aktivitet. Når Nationalbankens rente stiger, kan det også føre til højere renter på lån.
Ja, renten kan falde igen. Hvis Nationalbankens indskudsrente falder, vil variable renter typisk blive justeret ned. Har du valgt fast rente, vil din rente dog forblive uændret gennem hele lånets løbetid.