Factoring - Likviditet og indsigt til virksomheder i vækst

Når en virksomhed vokser, kræver det ofte øget likviditet for at kunne understøtte vækstambitionerne. Når væksten endda rækker ud over Danmarks grænser, opstår der samtidig behov for indsigt og lokal tilpasning. AL Finans har specialiseret sig i at levere begge dele gennem factoring. Factoring er nemlig en løsning, der kan forvandle kreditsalg til kontantsalg og samtidig lette administrationen. 

Hvad er factoring?

Factoring er en fleksibel finansieringsløsning, hvor virksomheder overdrager deres fakturaer til et finansieringsselskab – som AL Finans. På den måde kan virksomheden få hurtig adgang til likviditet. Ved at overdrage fakturaerne til AL Finans får virksomheden straks udbetalt op til 80% af fakturabeløbet. AL Finans håndterer samtidig debitorstyring, opfølgning og rykkerprocedurer, og når kunden betaler, modtager virksomheden de resterende 20%, fratrukket finansieringsomkostninger. Factoringløsningen sikrer en stabil likviditetsstrøm, reducerer administrative byrder og giver mulighed for vækst – også på eksportmarkeder, hvor AL Finans tilbyder lokal indsigt og betalingssupport.

Fleksible og individuelle løsninger

AL Finans tilbyder løsninger, der tilpasses virksomhedens behov gennem en IT-platform, som integreres med virksomhedens økonomisystem. Løsningerne respekterer den enkelte virksomheds ønsker og politik for debitorstyring og rykkerprocesser. Resultatet er en skræddersyet løsning, der både giver virksomheden et godt overblik og sparer tid.

Den fleksible tilgang er især afgørende, når danske virksomheder ekspanderer til nye markeder. Her tilbyder AL Finans lokal indsigt og support – f.eks. kommunikation på det lokale sprog og mulighed for lokal indbetaling. 

Fakta om factoring

  • Virksomheden sender selv faktura til sine kunder.
  • AL Finans får overdraget fakturaen og udbetaler 80% af beløbet med det samme.
  • De resterende 20%, fratrukket finansieringsomkostninger, udbetales, når kunden har betalt fakturaen.
  • AL Finans håndterer debitoropfølgning, herunder rykkerprocedurer og eventuel inkasso.
  • Mulighed for kreditforsikring, der beskytter virksomheden mod tab på kunder. 

Fordele ved factoring

  • Hurtig likviditet til drift, vækst og investeringer.
  • Administrativ lettelse med håndtering af fakturaer og debitorer.
  • Frigjort tid og flere ressourcer til kerneforretningen.
  • Fleksibel og individuel løsning, tilpasset virksomhedens behov.
  • IT-integration for bedre overblik og lettere processtyring.
  • Mulighed for kreditforsikring som ekstra sikkerhed.
  • Lokal indsigt og support til eksportmarkeder.

Vil du høre mere om factoring?

Relaterede artikler