Likviditet: Nøglen til vækst og konkurrencekraft
Likviditet: Nøglen til vækst og konkurrencekraft
Likviditet er afgørende for enhver virksomheds overlevelse og vækst. Uden tilstrækkelig likviditet kan selv de mest veldrevne virksomheder opleve udfordringer med at betale leverandører, investere i nye forretningsområder eller blot håndtere den daglige drift.
Mange virksomheder oplever, at kapital bindes i udestående fakturaer, samtidig med at kunder kræver lange betalingsfrister. Det kan skabe et pres på virksomhedens økonomi, der bl.a. kan gøre det udfordrende at vækste eller fastholde virksomhedens position på markedet.
Spørgsmålet er derfor for mange virksomheder, hvordan sikrer man sig den nødvendige likviditet uden at gå på kompromis med vækst eller økonomisk stabilitet?
Likviditet som en strategisk faktor
Likviditet handler ikke kun om at have penge til rådighed. Det handler i høj grad om at have økonomisk handlefrihed, der gør det muligt at træffe langsigtede beslutninger.
En sund likviditet giver blandt andet mulighed for at:
- Tilbyde kunderne længere betalingsbetingelser uden at presse virksomhedens egen økonomi.
- Udnytte kontantrabatter hos leverandører og dermed reducere omkostninger.
- Investere i vækst og nye forretningsmuligheder uden at skabe økonomisk usikkerhed.
En af de største udfordringer for mange virksomheder er, at en væsentlig del af deres kapital er bundet i udestående fakturaer.
Factoring kan være med til at frigøre den bundne kapital og dermed sikre en mere stabil økonomi i din virksomhed.
Factoring som løsning på likviditetsudfordringer
Factoring er en finansieringsløsning, hvor en virksomhed belåner eller sælger sine fakturaer til et finansieringsselskab som AL Finans. Det gør de, for at få adgang til likviditet. Når en virksomhed vælger en factoringløsning behøver de altså ikke at vente på, at deres kunder betaler. De kan i stedet bruge kapitalen til at dække løbende udgifter, investere i vækst eller andet.
Factoring kan være en fordel for virksomheder, der:
- Har kunder med lange betalingsbetingelser
- Ønsker en mere forudsigelig likviditet
- Vil fokusere på vækst frem for administration af debitorer
Myter om factoring
Selvom factoring er en anset finansieringsform, findes der stadig en række myter, som gør, at virksomheder vælger factoring fra. Tre myter vi støder på er:
- Factoring er kun for virksomheder i økonomisk krise
Det er en myte, at factoring kun anvendes af virksomheder med økonomiske problemer. Factoring er et anerkendt strategisk værktøj, der er bruges af sunde og vækstorienterede virksomheder til at frigøre kapital og skabe et mere stabilt cash flow. - Factoring er en dyr løsning
Selvom mange tror det, så er factoring ikke en dyr løsning. Ved at belåne fakturaer, kan virksomheden nemlig få hurtig likviditet. der bl.a. kan bruges til kontantrabatter hos leverandørerne, og som i sidste ende kan hjælpe dem med at spare penge. - Factoring påvirker kundeforholdet negativt
Så længe du som virksomhed vælger en professionel finansieringspartner, som fx AL Finans, vil det ikke påvirke kundeforholdet negativt. I mange tilfælde vil det faktisk forbedre debitorernes betalingsdisciplin. Hos AL Finans håndterer vi altid opfølgning på betalinger diskret og effektivt.
Konklusion: Likviditet som konkurrenceparameter
At have en stærk likviditet er afgørende for virksomheder. Det bidrager til at træffe velovervejede beslutninger, reagere hurtigt på markedsændringer og giver generelt en sikker og stabil drift.
Factoring er én af flere løsninger, der kan hjælpe virksomheder med at frigøre bundet kapital og skabe økonomisk stabilitet uden at gå på kompromis med vækstmulighederne.