Årets bil 2023
Årets vinder er den elektriske VW ID. Buzz
Årets bil 2023
Årets Bil i Danmark 2023 er kåret. I år er vinderen en gammel kending i nye elektriske klæder. Vinderen er den eldrevne minibus VW ID. Buzz. Med kun 1 point mindre kom kinesiske MG4 på en flot andenplads i konkurrencen. Blandt finalisterne til Årets Bil i Danmark var også Renault Megane E-Tech Electric, Nissan Ariya, BMW i4 og Toyota bZ4X. Her var det Renault Megane E-Tech Electric, der løb med en tredjeplads i årets konkurrence.
VW ID. Buzz løb med førstepladsen
Mange vil se de genkendelige ligheder mellem ID. Buzz og det gamle Volkswagen rugbrød fra 1970’erne. Det er dog kun udseendet de to modeller har til fælles. VW ID. Buzz er nemlig den første fuld elektriske minibus fra Volkswagen. Den har stor rummelighed, lavt støjniveau og alt den nyeste teknologi. VW ID. Buzz er en 5-dørs elektrisk minibus. Den har en rækkevidde på op til 417 km. Prisen starter fra 489.995 kr.
Andenpladsen gik til MG4
På en flot andenplads med kun 1 point mindre end VW ID.Buzz, kommer den noget billigere og måske mere relevante MG4. Her er tale om en kinesisk elbil til en pris fra 249.000 kr. Det er faktisk første gang, at en kinesisk bil er med i finalen til Årets Bil i Danmark. MG4 har en rækkevidde på op til 435 km og specielt for bilen er, at den er veludstyret allerede fra basisudgaven.
MG4 kunne godt gå hen og blive en ny darling blandt den danske befolkning, hvor vinderen VW ID. Buzz er en bil til dem, der ønsker en elektrisk minibus med et klassisk twist.
Elbilen i fokus
Konkurrencen bærer tydeligt præg af, at elbiler er ved at få godt fat i bilmarkedet. Af finalisterne var der kun elbiler og af alle nominerede var der kun én brændstofbil at finde - en Toyota Aygo X. At flest nominerede var elbiler viser også, at bilproducenterne retter stort set alt deres fokus mod elbilen, når de skal præsentere en ny model. Har du overvejet at skifte til en elbil? Hos AL Finans finansierer vi elbiler med vores attraktive lån til plugin hybrid- og elbiler. Besøg vores låneberegneren her.