Gode råd til en privat bilhandel

Hvad skal du være opmærksom på, når du køber bil af private.

Der kan opstå en del spørgsmål, når man vil købe en brugt bil af en privatperson. Derfor har vi samlet en række gode råd til dig. Her kan du se, hvad du skal være opmærksom på, når du køber bil i privathandel.

1. Tjek bilens stand

Inden du køber bilen, er det vigtigt du får tjekket dens stand. Gennemgå bilen sammen med sælger. Så kan I få en snak om de problemer, der måtte være. Spørg sælger ind til bilens reparation- og servicehistorik. Du kan med fordel tage en ven eller et familiemedlem med forstand på biler, med til gennemgangen. Så er der flere øjne på, når I gennemgår bilens stand. 

2. Bilen skal være synet for nylig

Det bedste er, hvis bilen er synet for nylig. Så undgår du at få en ekstra udgifter med det samme, for at gøre bilen synsklar. Spørg derfor sælger ind til, hvornår bilen sidst har været til syn - og sørg for at få dokumentet derpå. Du kan også søge på bilens stel- eller registreringsnummer på www.nummerplade.net. Her kan man se information om seneste, dato for synet, kilometerstand m.m.

3. Prøvekør bilen og gerne over to omgange

Når du køber en brugt bil af en privatperson, skal du altid prøvekøre bilen. Det en rigtig god idé at være helt sikker på, at bilen fungerer som lovet. Du skal derfor prøvekøre bilen på en god tur. Du skal have tid til at mærke, hvis der er noget galt med motor, gear, klimaanlæg eller andet. En god idé er at prøvekøre den over flere gange. Så er du helt sikker på den fungerer som forventet.

4. Få lavet en brugtvognstest inden slutsedlen underskrives

For at være helt sikker på, at bilens stand er som forventet, kan bilen få foretaget en brugtvognstest. En brugtvognstest er mere grundig end ved bilsyn. Husk først at underskrive sludsedlen, når brugtvognstesten er lavet.

5. Tjek om der er gæld i bilen 

Inden du underskriver slutsedlen, skal du være sikker på, at der ikke er noget restgæld i bilen. Det gør du ved at besøge www.nummerplade.net eller ved at bruge FDMs slutseddel app. Er der gæld i bilen, skal vi have tilsendt indfrielsesopgørelse fra sælgers bank/ finansieringsselskab.  

6. Lav en slutseddel

Handlen er først trådt i kraft når slutsedlen underskrives af både dig og sælger. Her kan du med fordele anvende FMD’s slutseddel. Besøg FDM’s hjemmeside og læs mere om slutsedlen og download direkte fra siden. Du kan med fordel også anvende FDM’s slutseddel app, hvor du kan underskrive slutsedlen digitalt. I slutsedlen skal sælgers mail altid være oplyst. 

7. Få omregistreret bilen 

Du slutter handlen af med at få omregistret bilen. Det kan du gøre ved at besøge en nummerpladeoperatør eller et af SKAT's motorcentre. Det koster 380 kr. plus et gebyr for personlig betjening. Du kan også gøre det digitalt via motorregistret, hvor det koster 340 kr. for en omregistrering. Søg digital via motorregistret her.

8. Lav en aftale med sælger om overdragelse af pengene

Hvordan selve handlen skal foregår, er en god idé at have afklaret med sælger på forhånd. Låner du penge til bilen hos AL Finans, udbetaler vi først pengene til sælgers Nemkonto, når du har underskrevet lånedokumenterne og bilen er indregistreret til dig. Overførelsen tager ca. 2 bankdage. Hvis sælger af bilen har lån/pant i bilen, så udbetaler vi til sælgers kreditor og først derefter udbetales overskydende beløb til sælgers NemKonto. Udbetalingen på bilen, skal du som køber selv betale til sælger. Sammen med dine lånedokumenter, modtager du en bekræftelsesmail fra os. I denne mail råder vi dig til at videresende informationen til sælger af bilen, så sælger også er bevidst om processen.

Vil du vide mere om hvordan og hvornår dine penge bliver udbetalt af AL Finans, så kontakt enten vores afregningsafdeling på telefon 43244915 eller vores låneafdeling på telefon 43244905

Vær opmærksom på

Vær desuden ompærksom på, at sælger i en privat bilhandel rådes til, at køber ikke tager et billede af registeringsattesten eller få overdraget attesten, før bilen er solgt. Sælger kan nemlig ende med at sidde med en bil, der bliver optaget gæld i uden sælger er klar over det.

Du skal desuden være opmærksom på, at hvis du køber en bil af en privatperson, så skal den person have været ejer af bilen i mindst 3 måneder. 

Lån penge hos os til privat bilhandel 

Hos AL Finans kan du nemt og hurtigt søge om et lån til en brugt bil. Besøg vores billånsberegner og indsend din ansøgning. Du vil derefter blive kontaktet af en medarbejder i AL Finans, som kort vil fortælle dig om det videre forløb. 

Relaterede artikler