Nye afgifter i 2024 - derfor skal du købe din nye plugin hybrid- eller elbil i dag. 

Nye afgifter på elektriske biler

I 2024 kommer der endnu et afgifthop på el- og plugin hybridbiler. Men hvad kommer det til at betyde for dine drømme om at købe en el- eller plugin hybridbil i fremtiden? Vi giver dig svaret i artiklen her.

Køb din nye el- eller plugin hybridbil i 2023

Overvejer du at købe en elbil eller en plugin hybridbil inden for nærmeste fremtid? Så kan det være en god idé at få leveret din nye bil allerede i 2023. I januar 2024 stiger afgiften nemlig endnu en gang. Ved at købe din nye bil allerede i år,  kan du altså ende med at spare penge.

Hvorfor stiger afgiften i 2024? 

Afgiften stiger i 2024. Det er hverken første eller sidste gang der kommer et afgifthop på de grønne biler. Det er nemlig planen, at der frem mod 2030 løbende kommer indregistreringsafgifter på elektriske biler. 

Hvilke biler bliver påvirket af afgiften i 2024? 

Det er elbiler, der koster mere end 430.000 kr. og plugin hybridbiler, der bliver ramt af afgiftshoppet i 2024. 

Spar penge på at købe en plugin hybridbil i 2023

Ligesom i de to foregående år komme der et rentehop også for plugin hybridbiler. Det kommer til at betyde en ekstra udgift i forbindelse med bilkøbet. Ifølge FDM’s udregninger vil det betyde, at hvor du normalt vil betale ca. 25.000 kr. i afgift for en plugin hybridbil til 250.000 kr, så vil du efter nytår komme til at betale ca. 35.000 kr. i afgift. Det er altså en stigning på ca. 10.000 kr. (kilde: fdm). Det kan derfor være en god idé at få din nye plugin hybridbil indregistreret inden årsskiftet, hvis du vil spare lidt ekstra penge i forbindelse med bilkøbet. 

Spar penge på at købe en elbil i 2023

Afgifter på biler, der kører på 100% el, er en lidt anden historie. Her er det nemlig kun elbiler, der koster mere end 430.000 kr., der bliver ramt af stigende afgifter i det nye år. Også her har FDM lavet en udregning på, hvor meget afgiften kommer til at koste dig. Koster din elbil 450.000 kr., vil du i 2023 betale en afgift på 395 kr. I 2024 tager den et ordentlig nyk opad - og du vil her betale en afgift på ca. 12.000 kr. Grunden til at stigningen bl.a. er så stor for de dyre elbiler, er at batterifradraget på batteriets størrelse falder  i samme omgang. Herunder også bundfradraget for nulemissionsbiler. Der er derfor  ingen tvivl om, at du kan spare penge ved at få indregistreret din elbil i 2023. Skal du ud og købe en elbil, så hold også øje med leveringstiden på bilen. Det kan have betydning for prisen på afgiften, om der er levering i 2023 eller først i 2024. 

Hvad betyder de nye afgifter for dig, der vil købe en elektrisk bil nu? 

Det kan være en god idé at få købt din nye plugin hybrid- eller elbil i 2023. Udover at spare penge på afgiften, så kan det også forventes at der kommer en større efterspørgsel på de biler, der bliver ramt af den nye afgift. Bilforhandlerne rundt om i landet holder øje med konkurrencen heriblandt, og du vil sandsynligvis finde gode kampagnetilbud i den sidste del af 2023 - og dermed gøre et godt køb. 

Hvilke biler bliver ikke påvirket? 

Er du på udkig efter en elbil, der koster under 430.000 kr., så vil den ikke blive påvirket af de nye afgifter. Du kan derfor trygt vente med at købe den mindre elbil til næste år, uden at frygte et ekstra afgifthop på disse. 

Søg om et lån til en el- eller plugin hybridbil

Er du klar til at købe en el- eller plugin hybridbil? Hos os kan du nemt og hurtigt søge om et lån. Vi giver dig svar på din ansøgning inden for kort tid. Besøg vores beregner og send din ansøgning i dag. 

Relaterede artikler