Bliv klogere på elmotorcyklen

Vil du vide mere om elmotorcykler?

Elbilen har efterhånden fundet sin plads på bilmarkedet. Det er dog ikke helt tilfældet med elmotorcyklen endnu. Skal man dog spå om fremtiden, vil der sandsynligt ikke gå længe før elmotorcykler også velrepræsenteret. Flere og flere motorcykelproducenter begynder nemlig at præsentere deres bud på en elmotorcykel. I denne artikel giver vi dig et indblik i, hvad en elmotorcykel egentlig kan - samt hvilke modeller der er at finde på det danske marked. 

Hvad er en elmotorcykel? 

En elmotorcykel er ligesom navnet indikerer - en motorcykel, der kører på el i stedet for brændstof. De fleste er allerede bekendte med elbiler, elløbehjul, elbusser mv. Flere og flere transportmidler kommer nu i en “eludgave” og motorcyklen er ingen undtagelse. 

Hvorfor købe en elmotorcykel? 

En elmotorcykel kører på el og ikke brændstof. Det er derfor et mere klimavenligt valg. En elmotorcykel er nem at vedligeholde, da du ikke skal tænke på at skifte olie eller at reparere fx en utæt pakning. “Tankningen” med el frem for brændstof er oftest også et billigere alternativ. 

Hvilke elmotorcykler findes der? 

Energica

I 2022 lancerer italienske Energica deres elmotorcykler på det danske marked. I første omgang bliver det forhandleren Gleerup leasing, som har eneret på de  elektriske motorcykler fra Energica.  Her får du en motorcykel, der har en rækkevidde helt op til 420 kilometer, en topfart på 200 km og med en startpris på 199.900 kr. Energica kommer fra byen Modena - som er samme hjemby for eksklusive brands som Ducati, Labourginin og Maserati. Der er ingen tvivl om, at italienske Energica er et godt bud på en elmotorcykel.

Zero Motorcycles

Amerikanske Zero Motorcycles kombinerer det bedste fra en traditionel motorcykel med en masse ny og avanceret teknologi. Zero Motorcycles elektriske motorcykler er både lette, effektive og hurtige i optrækket. Ikke mindst er de sjove at køre på. De er bygget i optimeret aluminium, hvilket giver en både stærk og let motorcykel. Motorcyklen har en vægt på kun 229 kg, en topfart på 200 og en rækkevidde på 259 km - og så kommer den med 5 års garanti. Zero Motorcycles er et spændende bud på en elmotorcykel.  Zero Motorcycles kan købes hos udvalgte danske forhandlere.   

Harley Davidson LiveWire/ LiveWire “One”

I 2020 introducerede Harley Davidson deres elmotorcykel - kaldet LiveWire. Elmotorcyklen har en rækkevidde på 235 km ved bykørsel. Motorcyklen kan oplades med den indbyggede level 1 oplader, som kan tilsluttes et almindeligt stik - og lade fuldt op henover natten. Hvis du vil lade LiveWire op på farten,  kan du lade på en Level 3 DC Fast Charge-station. Her kan den lade 80% på 40 minutter eller 100% på en time. i 2021 blev Harley Davidson navnet fjernet fra motorcyklens tank og LiveWire blev  et selvstændigt brand med elmodellen “One”. LiveWire One er på det amerikanske marked, men en international lancering af “One” sker først i 2022. 

Hos AL Finans kan du låne til en elmotorcykel

Relaterede artikler