Kia EV6 - den nye Kia elbil

100% eldreven crossover fra Kia

Første præsentation af den nye Kia elbil - EV6

I denne video præsenterer Biltesteren den nye Kia EV6. Her giver han sit første indtryk af den nye eldrevne crossover. Følg med i videoen her.

Videoen kan desværre ikke afspilles.

Prøv at acceptere cookies for at afspille videoen.

Kia EV6 er en 100% eldreven bil. Det er Kias nye bud på en komfortabel elbil. Bilen kommer til salg på det danske marked i efteråret 2021 - og mon ikke dens flotte ydre og komfortable indre vil falde i danskernes bilsmag.

Rækkevidde på den nye Kia elbil

Kia EV6 kan fås med batteristørrelser på enten 58,1 kWh eller 77,4 kWh i enten baghjulstræk eller firehjulstræk. Vælger du modellen med det mindste batteri (58,1 kWh) har bilen en rækkevidde op til 394 km. Vælger du derimod baghjuls-modellen med det store batteri (77,4 kWh),  får du en rækkevidde på op til 528 km. Vil du hellere have firehjulstrækkeren med stort batteri (77,4 kWh), så får du her en rækkevidde op til 506 km. 

Kia EV6 kan lades fra 10% til 80% på 18 minutter med en lynoplader eller op til 100 kilometers rækkevidde på 4,5 minut. 

Kia EV6 bagagerum og bagsæde

Kia EV6 har et bagagerum med plads til ca. 510 liter bagage. Vælger du at lægge bagsædet ned,  får du plads til ca. 1300 liter. Har du brug for lidt ekstra plads, så har den ny Kia et “frunk” foran på bilen. Vælger du modellen med baghjulstræk kan der være ca. 52 liter i bilens “frunk”. Vælger du firehjulstræk,  kan der være ca. 20 liter. 

Der er god plads i den nye Kia EV6. Bagsædet er rummeligt i højden samt der er god plads  til benene. Med Relaxion sæder kan man desuden læne sæderne tilbage og på den måde få en mere afslappet komfort. På bagsædet af finder du også et strømstik, der går hele vejen til bilens batteri. Det betyder, at du kan oplade større enheder som fx en computer fra bilens bagsæde. 

Kia EV6 anhængertræk

Er du på udkig efter en elbil med anhængertræk? Kia EV6 modellerne med stort batteri (77,4 kWh) kan trække op til 1600 kg hvor modellen med det lille batteri kan trække op til 750 kg. Den nye Kia EV6 77,4 kWh er altså ideelt valg, hvis du er på udkig efter den elbil, der kan trække en campingvogn eller anden tung anhænger. 

Kia elbil pris 

Kia EV6 kan købes fra 324.900 kr for modellen med mindst batteri - kaldet Standard Range. Den dyreste model er en firehjulstrækker ved navn Performance. Den har det store batteri (77,4 kWh) og kan fås fra 374.900 kr. Midt imellem findes modellen Long Range som er baghjulstrukket og med samme batteri som Performance-modellen. Long Range fås fra 349.900 kr. 

Relaterede artikler