Er bilen klar til kør-selv ferie?
Gode råd til at gøre bilen sommerklar.
Publiceret: 15. juni 2021
Drømmer du om en ny bil?
Står dette års sommerferie på kør-selv ferie? Med en kør-selv ferie får du en vis mængde frihed, da du ikke er afhængig af specifikke flyafgange og destinationer. Bliver vejret dårligt, kan du blot rejse videre. Inden du bevæger dig ud på en lang køretur, er det en god idé at sørge for, at bilen er klar til at køre de mange kilometer. Vi giver dig derfor nogle gode råd til, hvordan du gør bilen sommerklar.
Tjek bilens stand
Inden du skal afsted på ferie, er det en god idé at være bevidst om bilens stand. Det kan derfor være en god idé at tjekke bl.a. bilens olie, klimaanlæg, bremser osv. Nedenfor lister vi nogle af de vigtigste punkter.
Tjek bilens oliestand
Inden du skal køre langt, er det en god idé at tjekke bilens oliestand. Olieniveauet i bilen skal være mellem minimum og maximum på oliepinden. Du kan evt. læse mere om bilens oliestand i instruktionsbogen. Det er vigtigt, at der er olie på bilen - da det smører bilens dele og derved sørger for, at motoren fungerer som den skal og ikke bliver overophedet.
Dæk
Skal du køre langt, er det en god idé at tjekke bilens dæk. Her skal du se efter dækmønstret. Ifølge lovgivningen må dækmønsteret ikke være under 1,6 cm. Det kan også være en god idé at tjekke lufttrykket i dækkene. På de fleste biler lyser en advarselslampe, hvis dæktrykket falder. Du kan tjekke dæktrykket og fylde luft på, på de fleste tankstationer. Hvor meget dæktrykket skal være på, finder du i bilens instruktionsbog eller på en mærkat i tankdækslet, på en dørstolpe eller lign. Hvis du kører med meget læs og en høj hastighed, kan dæktrykket være anvist højere.
Godt udsyn på turen
Det er vigtigt at have et godt udsyn, når du skal køre langt. Husk derfor at fylde sprinklervæske på bilen. Tag evt. en ekstra flaske med på turen, så du altid kan fylde op undervejs. Tjek også at dine vinduesviskere virker som de skal - fx at gummiet ikke er ved at falde af. Du kan med fordel vaske dine vinduer både ude og inde, samt bak- og sidespejl. Du kan anvende glasrengøringsmiddel til det.
Klimaanlæg / aircondition
Skal du køre langt og i lande hvor der kan være høje temperaturer, er det vigtigt, du kan køle bilens kabine ned. Inden du tager afsted, er det derfor en god idé at sørge for, at anlægget virker som det skal.
Sikkerhedsudstyr i bilen
Vi anbefaler altid, at du har en advarselstrekant og sikkerhedsveste i bilen. I Danmark er en advarselstrekant lovpligtig, hvis der sker et uheld eller motorstop. Sikkerhedsveste er en anbefaling, og der skal gerne være veste til alle passagerer i bilen. Der kan være andre regler for sikkerhed i de forskellige lande, både ift. advarselstrekant, sikkerhedsveste, forbindingskasse, brandslukkere m.m. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i disse, inden I kører på ferie. FDM har lavet en liste over de forskellige regler i en række lande, som du finder her.
Ofte stillede spørgsmål
Før du kører på ferie, bør du tjekke bilens stand, olie, dæk, bremser, klimanlæg, sprinklervæske og vinduesviskere. Det sikrer, at bilen kan køre mange kilometer uden problemer og dermed får du en mere tryg kør-selv ferie.
Det er afgørende for sikkerhede, at biles dæk er i god stand. Du bør derfor sikre dig, at dækmønsteret er mindst 1,6 mm og at lufttrykket er korrekt, især hvis bilen er tungt læsset. Rigtigt dæktryk giver bedre vejgreb, kortere bremselængde og mere stabil kørsel på motorvejen.
Du bør altid have en advarselstrekant og sikkerhedsveste i bilen. Det er lovpligtigt med advarselstrekant i Danmark, og flere lande kræver også veste, forbindingskasse eller brandslukker. Det er derfor vigtigt at tjekke reglerne for de lande, du kører igennem.