Tjekliste før campingferien

Er du klar til afgang?

Tips til, hvad man skal kontrollere på bilen og campingvognen før en længere tur.

Før du kan trille afsted på ferie med din campingvogn, er det en god idé at lave et grundigt tjek af både campingvogn og bil - så du ikke ender med uforudsete problemer på turen. Vi har derfor samlet en tjekliste, du nemt kan følge inden du kører på ferie.

Gør bilen klar til campingferie

Ved at tjekke disse fire ting på bilen, kan du hurtigt få den klar til campingferien.

  1. Tjek motorolie og kølervæske
    Du skal sikre dig, at både motorolie og kølervæske er fyldt op og ikke trænger til udskiftning.
  2. Tjek bilen dæktryk og mønsterdybde
    Inden du kobler campingvognen til bilen, er det vigtigt at tjekke bilens dæk. Dækkene skal have mindst 1,6 mm mønster – men gerne mere for sikkerhedens skyld.
  3. Tjek bilens bremser og lys
    Test bilens bremser og at alle lygterne virker. Husk både blinklys, bremselys og nummerpladelys.
  4. Tjek træk og tilkobling
    Sørg for at anhængertrækket er korrekt monteret, og at kuglekoblingen er ren og fungerer. Husk lås og sikkerhedswire til fastmontering af campingvognen. 

Gør campingvognen klar til campingferie

Gennem gå disse 4 punkter og kom sikkert afsted på campingferie.

  1. Tjek dæk og hjulbolte
    Selv på en campingvogn kan dækkene bliver gamle, selvom de ikke bruges så tit. Det er derfor en god idé at tjekke dækkenes alder, slid, dæktryk og at efterspænde hjulboltene.
  2. Tjek bremser og støtteben
    Det er en god idé at tjekke, at påløbsbremse og håndbremse virker på campingvognen. Du kan med fordel også smøre støttebenet og kontrollere, at de nemt kan køres op og ned.
  3. Tjek gas og el
    Husk at tjekke campingvognens gasinstallation og slanger – se efter revner og udløbsdato. Test også at alt lys og ikke mindst køleskab virker.
  4. Tjek tæthed og ventilation
    Fugt og vandindtrængen kan i den grad ødelægge en campingferie. Kig derfor efter fugt omkring vinduer, døre og taglugen – om det skulle være utætte lister. Sørg desuden for, at alle udluftningsåbninger er frie – så ledes du kan få luftet godt ud i varmen.

Tjek desuden følgende inden campingferien går i gang

  • Sørg for at alle papirer og forsikringer er i orden og let tilgængelig under rejsen.
  • Hav et førstehjælpskit, refleksvest og advarselstrekant i bilen.
  • Campingvognen skal fyldes med frisk vand og gas
  • Det er desuden en god idé at medbringe ekstra sikringer, pærer og værktøj til småreparationer undervejs.

Når du har fulgt ovenstående tjekliste, så mangler du bare at pakke bilen og campingvognen – og så kan du trille afsted på campingferie.

Relaterede artikler