Alt du skal vide om bilsyn

Skal din bil synes? Vi hjælper dig godt på vej

I Danmark skal alle biler til periodisk bilsyn. I artiklen nedenfor finder du nogle af de oftest stillede spørgsmål omkring bilsyn. 

Syn af bil hvornår? 

Alle biler skal til periodisk syn. Færdselsstyrelsen sender dig en indkaldelse i e-boks til et periodisk syn otter uger inden synsfristen. Første gang din bil bliver indkaldt til syn, er fire år efter den første gang er blevet indregistreret. Du skal selv booke en tid til syn. På færdselststyrelsens hjemmeside kan du se et kort over synshaller.  

Hvor ofte skal en bil synes? 

Bilen skal som nævnt synes for første gang efter fire år. Herefter vil den automatisk blive indkaldt til en periodisk syn hvert andet år. 

Skal en bil synes ved ejerskifte? 

Hvis du vælger at købe en brugt bil som er afmeldt i motorregistret, skal den til registreringssyn (med mindre den er blevet synet inden for det sidste år). Det skal den, før den kan få nummerplader på. Når du køber en bil brugt, er det vigtig, at du registrerer ejerskiftet i motorregistret. Er du i tvivl om bilens historik for syn? Du kan tjekke bilen hos Motorregistret.

Hvad koster et bilsyn?

Prisen for et almindeligt periodisk bilsyn, for en personbil, er mellem 250-500 kr. afhængig af synshallen. Bilen skal godkendes til periodisk syn, og der kan derfor være en række ting, som skal laves inden bilen kan godkendes - og det kan selvfølgelig koste flere penge. Hvis bilen ikke bliver godkendt af synsmanden, så vil det blive krævet at fejlene skal udbedres og det vil blive noteret i bilens synsrapport. Et omsyn er ikke dyrt - det koster et par hundrede kroner mindre end første syn. 

Hvor lang tid tager et bilsyn? 

Et periodisk bilsyn er hurtigt overstået. Det tager typisk omkring 20 minutter. De fleste venter i synshallen mens bilen synes. 

Hvad tjekkes ved et periodisk bilsyn? 

Ved et periodisk bilsyn er der bestemte ting synsmanden tjekker. Synsmanden tjekker om din bil lever op til de krav, der er for bilers stand i Danmark. Det bliver bl.a. tjekket om bilen lever op til de regler, der findes for miljøpåvirkning. Bilen skal også leve op til sikkerhedsforanstaltningerne for danske biler. Der tjekkes derfor styreapparat, dæk, bremser, lys osv. 

Gode råd til et godkendt bilsyn. 

  • Planlæg evt. service på bilen op til et periodisk bilsyn.
  • Tjek selv at bilens lygter og bremselys virker som de skal.
  • Tjek selv om udstødningen larmer mere end normalt, for så er den måske utæt.
  • Tjek selv bilens dækmønster (de skal være 1,6 mm dybe). 
  • Lyser nogle af bilens kontrollamper, så er der fejl på bilen og det skal kontrolleres på et værksted.

Relaterede artikler