Guide til det første bilkøb
Skal du købe bil for første gang? Vi hjælper dig godt på vej.
Skal du købe bil for første gang, men er i tvivl om hvordan du kommer godt i gang? I denne artikel giver vi dig nogle gode råd med på vejen. Så kan du blive bilejer for første gang uden bekymringer.
Lav et budget
Inden du starter jagten på din første bil, er det vigtigt at lave et realistisk budget, hvor du inkluderer selve ydelsen på billånet, men også bilforsikring, grøn ejerafgift samt brændstof og vedligehold/service. Et budget giver dig i et overblik over, hvor mange penge du ville kunne lægge om måneden til din bil. Du kan med fordel anvende vores købsberegner. Her vil du ud fra din samlede indkomst og gæld få et estimat på, hvor meget du ville kunne købe bil for. Det er dog stadig en rigtig god idé at lave et uddybende budget, hvor du tilføjer alle de udgifter du og husstanden har.
Penge til udbetalingen
Skal du låne penge til at købe en ny bil for, skal du lægge en udbetaling. En udbetaling er penge som du selv kommer med, dvs. dem kan du ikke låne at dit finansieringsselskab. Udbetalingen kan både være fra en opsparing og/eller en evt byttebil med friværdi. Hos AL Finans tilbyder vi udbetaling helt ned til 0%, men det afhænger af din økonomi, hvilken bil du vælger, årgang, kilometerstand osv. Hvor stor en udbetaling du ville skulle betale på den bil, som du drømmer om, kan du nemt se ved at anvende vores låneberegner .
Find den rigtige bil som førstegangskøber
Når du har styr på dit budget, og du ved hvor meget du kan købe bil for, så er det tid til at finde den rigtige bil. Her skal du starte med at afklare, hvad dine behov til din nye bil er. Hvor skal du bruge bilen, hvor langt skal du køre til daglig, og hvor mange skal der være plads til i bilen.
Bykørsel eller længere strækninger?
Skal du bruge din nye bil til primært bykørsel, så går mange efter de mindre modeller som en “minibil” eller “mikrobil”. De små biler gør det nemmere at komme rundt i byens snævre gader - og ikke mindst at kunne parkere hvor som helst. Skal du køre længere strækninger fx på motorvej eller landevej til og fra arbejde, så kan du med fordel se på en bil i mellemklassen eller en SUV. På lange strækninger kan det også være en god idé at se efter en bil, der kører langt på literen. Er du i tvivl om, hvilken type bil der passer til dine behov, så læs vores artikel om hvilken bil du skal vælge her.
Hvor mange skal der være plads til i bilen?
Hvilken bil du skal vælge som førstegangskøber, handler selvfølgelig også om, hvor mange der skal være plads til i bilen. Er i to personer - så er en mini eller mikrobil et fint valg. Har I derimod børn, så skal i måske overveje at investere i en bil i mellemklassen, selvom disse ofte er lidt dyrere. Er bilens volume vigtig, kan det være en idé at se efter en brugt bil, da du her kan få “mere bil for pengene”.
Benzin, diesel eller el?
Hvilken type bil du skal købe, afhænger af dine krav til bilen. Skal det være en benzin, diesel, el eller måske en plugin hybrid? En benzinbil er stadig det mest populære valg blandt danskerne, når de skal købe bil. Der findes også et bredt udvalg af benzinbiler til salg på brugtbilsmarkedet. Benzinbiler er ofte også det billigste valg - dog er benzin dyrere end diesel, når der skal tankes. Er du interesseret i at købe en elbil som din første bil, så er det også muligt at finde en elbil til fornuftige penge. Her vil det ofte være de mindre elbiler, som er billigst. Vil du blive klogere på valget mellem en benzin- eller elbil, kan du læse mere her.
Skal bilen være ny eller brugt?
Som førstegangskøber har du måske ikke det største budget, og du vil gerne have meget for pengene. Du kan derfor starte med at spørge dig selv, om bilen skal være ny eller brugt. Vælger du en fabriksny bil, så får du fabriksgaranti og alle de nyeste features. Vælger du at købe en brugt bil, så kan du ofte få “mere bil for pengene”. Dog skal du være mere opmærksom på bilens stand, årgang, antal kørte kilometer m.m. Vil du vide mere om forskellen på at købe en brugt og en ny bil, kan du med fordel læse vores guide til køb af ny eller brugt bil her.
Finansiering af din første bil
Når du har fundet den bil, som passer til dine behov og budget, så skal du finde ud af, hvordan du ønsker at betale den. Det er de færreste mennesker, der har så mange penge en bil koster kontant, og de fleste vælger derfor en finansieringsløsning. Hos AL Finans hjælper vi gerne med finansiering af din første bil. Præcis hvor meget du skal lægge i udbetaling er individuelt og afhænger af din økonomi, hvilken bil du vælger, årgang, kilometerstand osv.
Vi vil meget gerne tage en snak med dig om mulighederne, og sørge for, at du kommer ordentlig igennem dit første bilkøb. Det første du skal gøre, er at sende os en ansøgning på den bil du ønsker via vores låneberegner. Så snart vi har modtaget din ansøgning (som er helt uforpligtende), kontakter vi dig med et lånetilbud og/eller med en snak om det indsendte. Vil du læse mere om, hvordan en ansøgningsproces fungerer hos os, så læs mere i artiklen her.