Marketingkonsulent

Er du skarp i digital annoncering og vil du være en del af en virksomhed, hvor din indsats gør en forskel? Så læs videre - måske det er dig vi leder efter som vores nye kollega i marketing hos AL Finans.

Som marketingkonsulent vil du blive en del af marketing som tredje person i teamet. Du vil være den primære person på planlægning og eksekvering af digital annoncering - herunder især Google Ads og social media ads.

Hos os vil du blive en del af et lille team med mange forskelligartede marketing- og kommunikationsopgaver. Derfor vil du blive involveret i alt lige fra planlægning af den overordnede marketingstrategi til mindre ad hoc opgaver.

Vi arbejder tæt sammen i teamet, men også med de andre teams i salgsafdelingen, som vi er en del af - og de andre afdelinger i AL Finans.

Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Planlægning, eksekvering og optimering af Google Ads.
  • Planlægning, eksekvering og optimering af sociale media ads.
  • On- og off site kunde- og dataanalyser.
  • Teste og optimere aktiviteter ud fra data - herunder indgå i CRO-projekter.
  • Ad hoc on- og offline marketingopgaver.

Hvem er du?

Du er en god holdspiller, har orden i dit faglige penalhus og tænker løsninger, der forener kundens adfærd med forretningens målsætning.

 Vi lægger vægt på, at du:

  • Har arbejdet dybdegående med Google Ads og annoncering på sociale medier - måske på bureau.
  • Sætter en ære i det gode skriftlige sprogbrug og skriver fejlfrit dansk.
  • Har flair for nye teknologier og metoder relateret til digital annoncering.
  • Gerne vil have det sjovt, når du går på arbejde, og samtidig har en høj professionel interesse for dit fag.

Vi tilbyder:

  • En vækst- og udviklingsorienteret organisation, med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel og tilfredse kunder.
  • Et uformelt miljø med kompetente og engagerede kolleger.
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage og generelt fleksible arbejdsvilkår.
  • Konkurrencedygtig løn, attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring og andre medarbejdergoder.

Hos AL Finans vil du blive en del af en arbejdsplads, hvor værdierne Værdiskabende, Innovativ og Ansvarlig er i fokus.

Om AL Finans

AL Finans er et finansieringsselskab, der tilbyder finansieringsløsninger til private og virksomheder. Til private beskæftiger vi os primært med bil, motorcykel- og campingvognlån. Til virksomheder har vi attraktive løsninger inden for factoring og erhvervsleasing. AL Finans er et datterselskab til danskernes foretrukne pengeinstitut, Arbejdernes Landsbank.

 Vores arbejde tager udgangspunkt i vores lange erfaring og branchekendskab. Vi har et stabilt finansielt bagland, og et stort ønske om at opbygge gode kunderelationer ved hjælp at tæt dialog og samarbejde. Vi går op i den gode kundeoplevelse. Det afspejler sig i både vores kundeservice til private låntagere, samarbejde med bilforhandlere og med virksomheder der vælger os som deres finansieringspartner.

Vi er 92 medarbejdere i AL Finans – og de fleste af os arbejder fra vores kontor i København SV.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV samt relevant dokumentation til job@al-finans.dk mærket ”Marketingkonsulent”.

Stillingen er nyoprettet og ønskes besat pr. 1. juni 2023 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er torsdag den 11. april 2023.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Sidse Stub Jørgensen tlf. 51505022 eller HR Partner Mette Hansen på telefon 43244962.