Klargøring af motorcykel - Sådan gør du din MC forårsklar

Gode råd til forårsklargøring af motorcyklen

Har du haft din motorcykel stående i garagen hele vinteren? Så læs med her, hvor vi kommer med vores råd til, hvordan du gør din motorcykel forårsklar.

Hvornår starter motorcykelsæsonen?

Herhjemme i Danmark er den officielle startdato for motorcykelsæsonen d. 1. marts. Her begynder motorcykelentusiaster at finde deres motorcykler frem fra vinterhi. Hvornår den første tur bliver kørt, afhænger dog af vejret - temperaturer, vejrforhold og salt på vejene kan spille en stor rolle i, hvornår du bør tage din første tur. Inden du kører ud på vejene, er det derfor vigtigt at sikre, at din motorcykel er i topform efter vinterpausen. Læs videre for at få vores 5 bedste råd til klargøring af motorcykel.

1. Undersøg motorcyklens dæk

Hvis din motorcykel har stået gemt væk i garagen vinteren over, skal du kontrollere dæktrykket og fylde luft i dækkene samt undersøge om mønsteret på dækkene er minimum 1 mm. Dækkene kan blive stive og flade i gummiet, hvis du har haft din motorcykel til at stå stille over vinteren.

2. Tjek kabler og slanger

Gennemgå også kabler og slanger for mørhed og lækager. Hvis du under din gennemgang opdager, at de er utætte eller meget tæt på, bør du skifte dem, inden du tager motorcyklen i brug igen.

3. Skift olie og oliefilter

Efter en sæson i vinterhi bør du skifte olie på motorcyklen. Det gør du ved at tage bundproppen af. Lad olien løbe, påfyld derefter ny olie og sæt et nyt oliefilter på. På den måde bliver motoren belastet mindst muligt.

4. Justér og kontrollér alle delene

Kontrollér alle dele på din motorcykel for slid. Det gælder blandt andet tændrørene, kølervæske, luftfiltret, udstødningssystemet, tandhjulene, kæden og støddæmperne. Justér motorcyklens kæde og smør den.

De fleste elektriske komponenter har ikke en defineret levetid, og de skal udskiftes, når de svigter. Gennemgå derfor også de elektriske elementer som starter, batteri, generator, lygter, lyse og dythorn.

Hvis din motorcykel ikke har været i brug i lang tid, kan det være nødvendigt at aflæse batteriets spænding og oplade det. Er spændingen lavere end den mængde, der er angivet af motorcyklens producent, skal batteriet udskiftes.

5. Vask motorcyklen

Giv motorcyklen en grundig rengøring. I forbindelse med rengøringen er det oplagt at notere, hvilke af motorcyklens dele, der trænger til en udskiftning eller en efterspænding. Hvis du er usikker på, hvordan man gør, anbefaler vi, at du besøger en mekaniker eller et motorcykelværksted, som kan gøre den klar til forårssæsonen for dig.

MC-klargøring – din motorcykel er nu klar til sæsonen!

Når du har gennemgået ovenstående råd, kan du trygt tage hul på en ny motorcykelsæson.
Husk, at regelmæssig vedligeholdelse gennem hele sæsonen forlænger levetiden på din MC og minimerer risikoen for uforudsete problemer. Hvis du er i tvivl om noget, eller din motorcykel trænger til en professionel gennemgang, anbefaler vi, at du besøger et autoriseret værksted. Du bør naturligvis også gøre din bil klar til foråret – læs her vores 7 gode råd til klargøring af bilen.

Relaterede artikler